Add Your Heading Text Here

Hvad er mit "brand", og hvorfor er det vigtigt?

Små virksomheder bliver mere synlige med Riishøj Marketing Riishøj Marketing – markedsføring tilpasset små virksomheders behov

Når man hører ordet brand, tænker mange straks på McDonalds, Nike, og IKEA. Genkendelige logoer, farver i store virksomheder med millionbudgetter. Men i virkeligheden har alle virksomheder et brand – også de små. Spørgsmålet er bare, om det er et brand, du selv har taget stilling til, og om dit brand matcher den udstråling du ønsker din virksomhed skal have.

Dit brand er ikke dit logo

 

Lad os starte med det vigtigste:
Dit brand er ikke dit logo, dit firmanavn eller dine farver. Det er en del af det – men langt fra hele historien.

Dit brand er:

 

  • den følelse kunder sidder tilbage med efter kontakt med din virksomhed
  • det indtryk, de får, når de ser dit navn på Google
  • det, de fortæller andre, når de anbefaler (eller fraråder) dig

 

Kort sagt:
Dit brand er det samlede indtryk af din virksomhed.

 

 

Hvorfor betyder branding noget – især for små virksomheder?

 

Som mindre virksomhed har du sjældent det største marketingbudget, de laveste priser på markedet, eller den største synlighed.

Til gengæld har du noget andet: nærhed, personlighed og troværdighed. Og det er netop her, dit brand bliver vigtigt.

 

Et klart brand hjælper dig med at:

 

  • blive genkendt
  • skabe tillid hurtigere
  • lokke nye kunder til

 

For mange kunder handler valget ikke kun om pris, men om tryghed. Her er der stor forskel på brancher, men i rigtig mange brancher er tillid lige så vigtigt som fx pris. Dette gælder især i ift. Online shopping, men også når du leder efter et nyt forsikringsselskab, en ny mekaniker, en ny frisør, eller noget helt andet.

 

 

Dit brand lever i hverdagen

For små virksomheder skabes brandet sjældent gennem store kampagner. Det skabes i hverdagen – i de små detaljer.

 

Dit brand påvirkes bl.a. af:

 

  • hvordan du taler til kunderne
  • De fysiske rammer i din virksomhed
  • hvordan din hjemmeside ser ud og føles
  • Tonen og indholdet af dine sociale medier
  • hvordan du svarer på henvendelser
  • hvad tidligere kunder skriver om dig

 

Derfor er branding ikke et “projekt”, du bliver færdig med. Det er noget, der lever sammen med din forretning.

 

 

Hvad sker der, hvis du ikke tager stilling til dit brand?

 

Hvis du ikke selv definerer dit brand, så gør markedet det for dig.

Kunderne danner deres egne konklusioner baseret på:

 

  • manglende information
  • uensartet kommunikation
  • tilfældige indtryk

 

Det betyder ikke nødvendigvis, at dit brand bliver dårligt – men det bliver svagere. Og det gør det svært at skabe en stabil og genkendelig forretning.

 

 

Branding behøver ikke være kompliceret

 

For små virksomheder handler branding ikke om lange strategidokumenter og komplicerede marketingplaner. Det handler om at tage stilling til nogle enkle spørgsmål:

 

  • Hvad vil jeg gerne være kendt for?
  • Hvilken oplevelse skal kunder have af mig?
  • Hvad adskiller mig fra andre, der laver det samme?

 

Når du har svar på dem, bliver det lettere at:

 

  • kommunikere klart
  • træffe beslutninger
  • vælge markedsføring, der giver mening

 

Hvis du skal tage én ting med dig fra dette indlæg, så er det dette:

Det absolut vigtigste parameter når det gælder branding er KONSEKVENT og ENSARTET kommunikation.

 

Til sidst

 

Et brand er ikke noget, kun store virksomheder har. Det er noget alle virksomheder har – også din. Forskellen ligger i, om du arbejder bevidst med det, eller lader det udvikle sig tilfældigt. Et tydeligt brand gør det nemmere for kunder at vælge dig. Og det er ofte dét, der gør den største forskel i en mindre virksomhed.

 

Hos Riishøj Marketing kan vi være behjælpelige med en brandanalyse, hvis du ønsker dette. Har du styr på dit brand? Så er vi også klar til at hoppe direkte ud i indholdsproduktion der matcher denne. Tag kontakt, både hvis du ved præcis hvad du har brug for, men også hvis du er tvivl. Vi står klar.