Add Your Heading Text Here

3 simple fejl på din hjemmeside (og hvordan du retter dem hurtigt)

Sådan optimerer du hurtigt din hjemmeside med fokus på mobil, links og indhold

computer marketing riishøj

Det er ikke altid de helt store digitale strategier, du som virksomhedsejer behøver at fokusere på og tage stilling til. Med en god, praktisk og funktionel hjemmeside er du allerede kommet langt. Hvis du ikke er super teknisk anlagt, har du måske fået lavet en fin hjemmeside for et stykke tid siden, og så ”ladet den ligge” derfra. De fleste hjemmesider har dog brug for et vist niveau af vedligeholdelse – ikke meget, men lidt.

Ofte kan en mindre række simple forbedringer give gode resultater med minimal indsats.

Her får du de tre vigtigste områder, tre lavthængende frugter, du bør tage fat på med det samme.

1. Døde links

Døde links er en af de mest oversete og almindelige fejl på en hjemmeside. De frustrerer brugerne, udstråler en snert af noget uprofessionelt, og sender et dårligt signal til søgemaskiner. Det kan være links til din Facebooke eller instagram der fører til en fejlside, links til din Google Maps adresse der fører et forkert sted hen, links rundt på hjemmesiden der fører til tomme sider, og meget mere.

 

Hvorfor det er et problem:

  • Det er irriterende for brugeren
  • Det giver et mindre professionelt udtryk
  • Du mister potentielle kunder
  • Søgemaskiner nedprioriterer siden

 

Sådan fikser du det:

  • Brug et værktøj til at scanne siden for døde links. Du kan google ”Broken Links Checker” og finde mange gratis værktøjer. WordPress har også gratis plugins til formålet. Du kan også manuelt klikke rundt på alle links på din hjemmeside, det kan dog tage en del tid, alt efter omfanget af din side.
  • Ret eller fjern links, der ikke virker
  • Opret en brugervenlig 404-side med navigation tilbage. En 404-side er den side, brugeren møder, når en webadresse ikke findes, og denne kan du også selv tilpasse.

 

Resultatet er en mere professionel og troværdig hjemmeside.

 

2. Tomme undersider

En del hjemmesider indeholder sider og underside med meget lidt eller slet intet indhold. Det kan være gamle kampagnesider, ufærdige tekster eller placeholder-sider (midlertidige sider der afventer indhold).

 

Problemet:

  • De skaber forvirring
  • De giver igen et mindre professionelt udtryk
  • De svækker din SEO (søgeordsoptimering, læs mere her https://riishojmarketing.dk/hvad-er-seo/)
  • De får din hjemmeside til at virke ufærdig

 

 

Hvad du bør gøre:

  • Gennemgå alle undersider systematisk
  • Slet sider der ikke har nogen reel værdi for brugeren
  • Saml eventuelt flere ”tynde” undersider sammen til færre, stærkere sider
  • Tilføj tekst, billeder eller andet relevant indhold hvor der mangler

 

Resultatet er en skarpere, mere fokuseret hjemmeside som skaber bedre resultater

 

3. Mobiloptimering

Dette er helt klart den mest ”tricky” af de tre punkter. Over halvdelen af al webtrafik kommer i dag fra mobiltelefoner. Trods dette, halter mange hjemmesider stadig bagefter, når det gælder mobiloplevelsen.

 

Tegn på, at din side ikke er mobiloptimeret:

  • Tekst er svær at læse uden at man skal zoome ind og ud
  • Knapper og links er for små eller ligger for tæt
  • Siden loader langsomt på mobiltelefonen
  • Elementer “hopper” rundt på skærmen

 

Hurtige forbedringer:

  • Test din side på både telefon og tablet. De fleste værktøjer til at bygge hjemmeside, giver mulighed for at tilpasse ens design til de tre forskellige typer af enheder: browser (pc), mobil og tablet. Her kan man lave det der hedder responsivt design, hvor man får tilpasset elementer til de forskellige typer af skærme.
  • Komprimer billeder og reducer tunge scripts
  • Prioritér de vigtigste budskaber øverst

 

Resultatet af dette er en bedre brugeroplevelse, lavere bounce rate (brugeren forlader siden uden at interagere med den) og højere placering i søgemaskiner.

 

Små justeringer med stor effekt

Du behøver ikke altid en komplet rekonstruktion og et komplet redesign for at forbedre din hjemmeside og gøre den praktisk og anvendelig. Ved at fokusere på mobiloptimering, døde links og tomme undersider kan du hurtigt løfte både brugeroplevelsen og hjemmesidens udstråling.

Start med de lavthængende frugter – det betaler sig. Og lyder det for besværligt, så tag kontakt i dag, så skal jeg nok kigge på det for dig.